ASTMA
Bronkial astma er ikke nogen selvstændig størrelse i den klassiske kinesiske medicin, og syndrombetegnelserne er som regel snarere skræddersyet til infektions-sygdomme i luftveje og lunger. Der differentieres efter 2 hovedsymptomer, chuan (gispen, åndenød) og xiao (raslen), og efter de kendte sygdomsfaktorer og -parametre (tabel). Her regnes det akutte astmaanfald som shi-varme-tilstand, og de nedslidte lunger i kronisk ubehandlet astma som xu-tilstand. Regner man den første under xiao, og den anden under chuan, er det svært at se forskel på henholdsvis et astmaanfald og en akut luftvejsinfektion (shi-varme-raslen), og kronisk astma-skade og på den anden side kronisk bronkitis eller emfysem (xu-tilstande). Et akut astmaanfald er imidlertid ikke præget så meget af slim (raslen), som af vind (bronkiospasme), og terapi af kronisk astma fokuserer ikke så meget på senskaderne (gispen, emfysem), som på homøostatisk intervalterapi med fokus på allergi og immunsystem. Her er de relevante "kinesiske" størrelser biao og wei-qi. Det giver derfor mening at tilføje en tredje "symptomfaktor", piben (stridor, bronkiospasme) ved siden af gispen og raslen.
I TCM siger man at Lungen kontrollerer udåndingen, og Nyren indåndingen. De obstruktive forandringer i astma (forlænget udånding) peger derfor især på Lu-syndromer, restriktive komplikationer (nedsat totalkapacitet, vanskelig indånding) derimod mere på N-syndromer. Lungefibrose medfører i længden både obstruktive og restriktive forandringer, må altså betragtes som et kombinationssyndrom (Lu/N-xu). Vævsnedbrydningen som den ses i emfysem eller tuberkulose, tolkes som yin-xu-komplikation.
SHI (mere akut)
XU (mere kronisk)
"GISPEN"
chuan,
ilt-mangel
a) Lu-shi ← kold vind
b) kulde i biao - varme i li
c) Lu-zhi ← Le-zhi
hoste med tyndt opspyt
åndenød
støjende gispende vejrtrækning, hoste med tiltagende opspyt
hurtig udånding
fyldefornemmelse, evt. forstoppelse
feber med kulderystelser uden sved
tunge: hvid belægning
puls: overfladisk, hurtig, stærk
a) akut infektiøs: forkølelse
b) influenza, akut bronkitis, pneumoni
c) psykogen dyspnø
a) N-xu (→ N-yin-xu)
b) Lu-qi-xu
c) N |←Lu (Lu "hakker")
→ H/Lu-oversvømmelse:
åndenød værre ved anstrengelse (a,c)
skuldervejrtrækning (hjælpemuskulatur)
hiven efter vejret, langsom udånding (b)
hoste, ortopnø (kan ikke ligge ned) (c)
kuldskær, kolde lemmer
evt. emfysem ("pink puffer")
evt. nattesved (yin-xu)
puls: svag, tynd, dyb
a) "on-effort-astma", emfysem, ældre
b) kronisk bronkial-astma, dyspnø
c) astma cardiale, lungeødem, cyanose
"RASLEN"
xiao, slim
a) Lu-kold-slim
b) Lu-varm-slim
hurtig og ru vejrtrækning
kvælende fornemmelse i brystet
trykken & spænding i brystet & midten
oppustet lunge
anfaldsvis hoste
tykt gult opspyt (pus)
spontan (lugtende) sved
rødt ansigt
tunge: rød med tyk gul klistrende bel.
puls: rullende, fedtet, hurtig
a) astmatisk bronkitis
b) alvorlig lu-infektion, infektion i bronkiektasier
Lu-xu-kulde ← ydre vind
& MP-xu (væskefordeling, slim)
(→ Lu-yin-xu)
kort & hurtig vejrtrækning
raslen i bronkierne
klart hvidt eller skummende opspyt
ingen tørst, men kræver varme drikke
svag og lav stemme
spontan (lugtfri) sved
tunge: hvid fedtet belægning
puls: overfladisk, svag, spændt
kronisk bronkitis, lungefibrose
"PIBEN"
bronkio-spasmer (bronkial vind), stridor
Lu-vind-kulde: fugt-kulde-astma
Lu-vind-varme: infektiøs astma
Le-vind-varme: psykogen astma
astmaanfald, bronkiekontraktion
forlænget udånding
tunge: tynd
puls: overfladisk, strenget
akut allergisk astma
N/Lu-wei-qi-xu
← jing-problemer
← wei-qi-stress (fx vaccine, kost, psyke, infektion)
nedsat luftstrøm (stearinlys-test)
hyppige luftvejsinfektioner
atopisk eksem
puls: overfladisk flydende
atopiker
Terapi: generelt:
Du20 (sedativ)
Ren17 (influental)
Ex17 (special)
Lu7-∞ (distal)
Lu-shi: Lu6, Lu5 (søn, køler)
kold vind: Lu7, B12-13
varm vind: Co11
varme i li: Du14, Lu1, Lu10
kulde i biao: Co4, Lu7, SJ5
Lu-zhi: Ren17 (dynamik, respiration)
Le-zhi: Le3, Le14
psykogen varme: KS6, Le2
N-xu: B23, N3-7, Du4, Ren4, Ren6
Lu-regulering: Ren17, Lu7
H/Lu-oversvømmelse: KS6, B15
evt. N-yin: MP6, N6
evt. Lu-xu & Lu-yin: Lu9, B43
kold slim: M40, KS6, Lu7
varm slim: M40, KS5, Co11, Lu11, Lu5
Lu-xu: Lu9 (mor, qi), B13, Du12
MP-yang-xu: B20, MP3, M36
styrkende: Ren6, MP6
evt. Lu-yin: Lu9, B43
"FLØJTEN"
Lu-vind-kulde: B12-13, Ren22
Lu-vind-varme: Lu5-11-1
Le-vind-varme: Le14, Le2
psyke: H7, Ren15
N/Lu-wei-qi-xu: B13, B23, Ren4-8
wei-qi-immun-stress: Du14
wei-qi-psyko-stress: H7, Du24-19, Ren15
wei-qi-jing-stress: N9
efter symptomer:
smerter & ømhed mellem skulderbladene: B13
hoste med meget opspyt: Lu7-∞, M40-∞
hjertebanken & dyspnø: KS6-∞, H7-¥√ (sederende), Ren6 (styrkende)
opsvulmet abdomen & lumbago:
B23-N∆, M25-CoMu, Ren12-MMu (influental)
MP15, G26 (lokal)
ved tydelig fugt: B20-MP∆, Ren9 (deler vandene)
allergi: MP10 (special), Co11-¥ (homøostase)
høfeber: Ex1, Co19, Co20 (lokal)
akut astmaanfald:
Ren22 (farligt punkt, ingen stimulation)
Lu6-∑ (akut) stimulering
N7-◊ (trækker energi fra Lungen)
Ex17 (Dingchuan, special)
(vælg 2-3 af disse punkter til at begynde med)
kronisk: xu-terapi: Ren4 & B43 & Du14 (støtter qi), jf. desuden ovenfor (xu)
Øreakupunktur: Astma-TF (kølende), Pingchuan, Bronkier, Respiration, Pl. bronchopulmonalis; sympaticus: Vegetativum-1; psykogen: Shenmen, psykosomatiske punkter; allergen: Apex, Antihistamin, Binyre/ACTH.
forebyggende før pollen-sæson: B13-Lu∆, B20-MP∆, M36-¥ (homøostase)
(toniserende, varmende)
HUDLIDELSER
Symptomerne i hudlidelser kan opdeles udfra de almindelige TCM-sygdomsfaktorer og den konkrete sygdom kan defineres og behandles som en kombination af flere af disse faktorer, fx. fugtig varme som rød og væskende. Nedenstående tabel giver et hurtigt overblik:
symptomer
mulige sygdomseksempler
(del)terapi
vind
kløe, tørt udslæt
skiftende i tid og sted
urticaria, pruritus u/ udslæt,
neurodermatitis
Co4-√, Vind-å
kløe: B16
varme
brændende varm & rød
xue-varme: evt. blødninger
erysipel, akut dermatitis
purpura
Lu5-≈, Apex
xue: MP10, B40
kulde
kold vind: blegt udslæt
yu-kulde: blålig hud
blegt eksem
M. Raynaud
B13-Lu∆, Co4-√
SJ5-∞, M41
fugt
1.fugtig varme
2.vind-fugt
vesikler, blegner
1. væskende udslæt
2. kløe + hævelse
aphter, fodsvamp
akut eksem, akut dermatitis
herpes zoster
+ MP9-≈, MP6, B20
fugt-varme: M44-≈
tørke
(Le-xue-xu)
tør & ru, skællende, rifter
kradsesår og -skorper,
tørt hår, tørre øjne
kr. seborrhoisk dermatitis
kronisk neurodermatitis
Lu9-¥√, SJ2-≈
yin/xue-xu: + N3-¥√,
Le3-¥√ & MP6, B18
sommervarme
rød & varm, tørst, sløv
bylder, furunkler, soleksem
svedeknopper
B40, Lu5-≈
evt. Ex30 (Shixuan)
toksisk hede
rød & varm & kløende
insektstik
N6, Baichongwo
Du14
slim
gummiagtige sukutane knuder
atherom, histiocytom
M40-∞
meridianpassage: SJ5
xue-yu
mørke pletter og knuder
erythema nodosum, keloid
Le3-¥√, MP10
lokalpunkter